Skotland - lørdag den 20. september 2014

Edinburgh – Frankfurt – Billund

Tilbage

Hjemrejsedagen giver os en halv dag fri mere i Edinburgh. Vi spiser morgenmaden og får lov til stuve vores rygsække ind i et lokale på hotellet, hvorefter vi trasker en tur ned i byen. Målet er Carlton Hill, hvor der ifølge en medarbejder fra hotellet er en fin udsigt over store dele af Edinburgh. Vi giver os god tid til at nyde udsigten fra bakketoppen. Så vi er tæt på frokosttid, da vi når ned af bakken igen. Vi er faretruende tæt på den restaurant, hvor vi spiste frokost dagen i forvejen og alle er hurtigt overtalt til at gentage succes’en. Alle har åbenbart set en ret, som de også godt lige vil smage. Så snart er vi båset udenfor restauranten og har bestilt lige nøjagtig det, som vi hver især vil have.

Efter en god frokost, vender vi langsomt snuden tilbage mod vores hotel, for at afhente vores bagage og begiver os ned mod Haymarket Station igen. Her er det planen at prøve en af de nye trams – sporvogne – ud mod lufthavnen. Det fungerer gnidningsløst og koster 5 pund pr. mand. Hvilket faktisk er billigere end de lufthavnsbusser, som vi plejer at bruge.

I lufthavnen finder vi frem til Ingelise og Michael, der har valgt at tage derud allerede om formiddagen. Så er hjemturen startet for alvor – og så vil vi gerne bare hjem.

I Edinburgh bliver vi næsten en time forsinket. Det skyldes et uvejr over Frankfurt. Den time er lige det vi havde, til at skifte fly i Frankfurt – til et fly mod Billund. Da vi lander, er det første, som vi får besked på, at gaten til flyet til Billund er lukket – og vi kommer ikke med. Det finder vi højst spøjst, da der viser sig at være omkring 100 passagerer, der skal med videre til Billund.

Uvejret over Frankfurt har medført flere aflysninger af fly og det resulterer åbenbart i kaos i lufthavnen, for så skal passagererne indlogeres på hoteller. Vi taler med flere medarbejdere fra Lufthansa, der åbenbart ikke er særlig godt informeret, for de bliver ved med at pejle os i forskellige retninger. Frankfurt er en stor lufthavn men de har åbenbart en god sans for at få samlet trætte fly-passagerer i lange køer, så det hele ser håbløst ud.

På et tidspunkt må jeg tale med lidt store bogstaver, da en medarbejder forsøger at overbevise mig om, at jeg skal gå op til en anden medarbejder på 1. sal. Det er 3. gang, jeg bliver bedt om at gå derop – og hver gang bliver jeg dirigeret tilbage til stueetagen... Så får medarbejderen besked på, at NU må HAN gå op og få dette opklaret. Vores tålmodighed er ved at være sat på prøve, efter 2 timer i lange køer.

Det ender med, at vi bliver sat i 3 taxa’er og kørt 15 km. ind mod Frankfurt centrum til et hotel, der garanteret koster en bondegård, at overnatte på. Det er vi ligeglade med. Lufthansa betaler og vi vil egentlig bare have lidt at spise – og i seng. Desværre er køkkenet lukket og det kan kun blive til et glas med chips og en øl.

Det er sengetid ved 1:30 tiden. Der burde vi jo ligge i vores egne senge...

Vi har aftalt at stå meget tidligt op, så vi ikke risikerer kaos, for at få taxa’er til lufthavnen om morgenen. Vi har ingen garanti for, hvornår vi kan komme med et fly, men vi bliver rådet til at møde op tidligt i lufthavnen, så vi er med i puljen.

Om morgenen er der derfor afgang fra hotellet før morgenmaden serveres. I lufthavnen er der meldinger om, at der er sat et større fly ind til Billund, så de 100 passagerer kan komme med. Det viser sig, at alle er med – bortset fra 4 af vores selskab. De står på en venteliste, som meget tydeligt fremgår af en skærm ved tjek ind skranken. Heldigvis bliver de også udstyret med plads-numre før der lukkes op til flyet. Så kan vi alle komme hjem med et halvt døgns forsinkelse.

Marie og jeg taler om, at det faktisk er utroligt, at en sådan forsinkelse er første gang for os. Når vi nu har rejst så meget...

Epilog

At arrangere en rejse for en gruppe på 13 mand er en stor opgave. Der er mange ting, der skal klappe og idet vi har valgt at satse på offentlige transportmidler, har jeg haft en del sommerfugle i maven. Kommer bussen nu? Når vi et tog – eller en færge? Flere gange har vi været afhængig af flere forbindelser og det skal jo kun glippe et sted, så skrider planen.

Men jeg må sige, at i Skotland kan man sagtens satse på de offentlige transportmidler. Alt er klappet til tiden (bortset fra færgen til Islay). Overnatningsstederne har levet op til forventningerne og de restauranter og distillerier, vi har besøgt, har bestemt også levet op til vores forventninger.

Der er kun lige de fjolser på Bruichladdich, der ikke ville lade os se vores tønde. ”Only on a friday, sorry!”. Kan de ikke godt selv høre, at det lyder af rigtig dårlig service???

Jeg har indtryk af, at alle deltagerne har været tilfredse med turen. Jeg har på fornemmelsen, at alle har hygget sig i hinandens selskab. Jeg har ikke oplevet gnidninger undervejs – og det kan vel nemt ske, når vi hver især skal indordne os.

Jeg konstaterede, at jeg har været på Islay for sidste gang. Øen har ikke så meget andet at byde på end distillerierne og med 2 besøg, har jeg vist set det, der skal ses. Skotland er jeg til gengæld ikke helt færdig med endnu! Jeg har planer om, at besøge Sky og Harris, før jeg lukker ned for den del af rejseønskerne.

Tak til alle deltagerne for en dejlig tur i godt selskab. Også en stor tak for en vanvittig flot gave til rejsearrangøren. Et weekendophold skal nok blive indløst i løbet af vinteren eller foråret!